23948sdkhjf

Overskuddet stiger stadig hos Vestas

Den danske vindmølleproducent viser fortsat fremgang i indtjeningen og fastholder samtidig sin markedsandel.
Vestas omsatte som forventet for 1,759 mia. euro i tredje kvartal 2008 mod 1,150 mia. euro i tredje kvartal 2007. EBIT steg fra 102 mio. euro til 160 mio. euro. I årets første tre kvartaler blev det til en samlet omsætning på 3,554 mia. euro mod 2,977 mia. euro i 2007. EBIT steg fra 212 mio. euro i 2007 til 286 mio. euro i 2008.

På den baggrund fastholder Vestas sine forventninger om en årsomsætning på 5,7 mia. euro og en EBIT-margin på 10-12 %. Markedsandelen ventes uændret at stige til 25 %. Ved udgangen af 2008 venter Vestas at have hen ved 20.500 medarbejdere mod tidligere ventet ca. 18.000. Samtidig regner man med endnu højere vækst i de kommende år, om end kreditkrisen sætter en dæmper på væksten.

- Vestas’ organisation og omkostningsbase er i dag gearet til et aktivitetsniveau, der er mere end 15 % højere end den udmeldte forventning om en omsætning på 7,2 mia. euro. Vestas har ingen planer om at reducere antallet af medarbejdere, da de langsigtede vækstforventninger for Vestas fortsat er gode. Da udnyttelsesgraden af organisationen i 2009 er lavere end oprindeligt planlagt, er mange nyansættelser indtil videre udskudt, men disse forventes genoptaget, så snart den nuværende kreditkrise aftager. EBIT-marginen ventes derfor kun at stige til 11-13 % i 2009, skriver Vestas i sit kvartalsregnskab.

Kilde: Vestas - http://www.vestas.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096