23948sdkhjf

Cambridge Silicon Radio lukker i Sverige, men ikke i Aalborg

Den britiske Bluetooth-virksomheden svinger sparekniven, men freder udviklingsafdelingen i Aalborg.
I Lund mister mere end 20 medarbejdere deres job hos Cambridge Silicon Radio, der har besluttet at lukke sin svenske afdeling som følge af den globale afmatning. Virksomheden har også en udviklingsafdeling i Aalborg, men ifølge Michael Bak, der er administrerende direktør i Aalborg-afdelingen, er denne ikke i fare for at lukke. Det skriver Ingeniøren.

- Der er generelt en trimning af organisationen, men den kommer ikke til at ramme os, for vi er ansvarlige for det softwareprodukt, vi laver, der bliver solgt sammen med vores chips, så derfor er vi rimeligt sikrede i den henseende, udtaler Michael Bak til Ingeniøren.

Han understreger, at man allerede tidligere har trimmet organisationen i Aalborg, og i den forbindelse reduceret staben med fire medarbejdere således, at der i dag er 45 medarbejdere tilbage i Aalborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078