23948sdkhjf

Så meget steg besøgstallet hos E-16

Elektronikmessen i Odense gik frem i årets udgave på besøgstal.

Med 3608 gæster i Odense Congress Center fra tirsdag til og med torsdag var der 29,9 procent flere besøgende i forhold til sidste messe i 2014.

- E-16 har været helt fantastisk. Udstillerne har overgået sig selv i går - flotte stande, spændende produkter og nye teknologier. Der er alt, hvad man som besøgende har brug for at opleve på en elektronikmesse i dag, siger projektchef Iben Malling fra Odense Congress Center.

Udviklingen af messen bærer frugt
I 2014, hvor messecentret i Odense selv var arrangør for første gang, dykkede besøgstallet også. Fra 3150 messegæster ved E-12 til 2777 på E-14.

- I processen (omkring overtagelsen af elektronikmessen, red.) skete der nogle organisationsændringer i Odense Congress Center. Det påvirkede messen. Så selvom E-14 var fin, blev meget genbrugt fra 2012, forklarer Iben Malling og fortsætter:

- Lige efter E-14 satte vi os ned sammen med messekomiteen og Per Bach (som i mange år har været ansvarlig for elektronikmessen, red.). Vi fik god hjælp og sparring fra dem.

Resultatet var nogle klare mål om dels at øge det faglige indhold, dels udvikle udstillingerne. Det sidste er kommet til udtryk i tiltag som Innovations Zone og særlige stande som Smart House og de fysiske produktionslinjer. Fagligt indhold er der kommet mere af via det meget omfattende konferenceprogram.

Torsdag var en af de aktiviteter, som tiltrak rigtig mange besøgende, også del af det omfattende konferenceprogram. Workshoppen og den efterfølgende paneldebat i Innovationszonen, Robot- og elektronikindustrien arm i arm . Målgruppen var primært virksomhedsledere, salgschefer og produktudviklere i elektronikindustrien, som har interesse i at levere ind til robot- og automationsvirksomheder.
Læs mere om: E-16
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079