23948sdkhjf

Vejle-firma har succes med IP-Board

Den lille udviklingsvirksomhed IP Thinking lancerede for få måneder siden et egenudviklet IP-Board, og allerede nu er interessen stor blandt kunderne.
Succesen er ikke til at tage fejl af. Selv om udviklingstiden har været lang, er det gået hurtigt med salget af IP Thinkings platform, som allerede nu er afsat til mere end 25 virksomheder i syv forskellige lande.

- Det har taget to år at komme hertil, men det har været det hele værd! Store og små virksomheder kan hurtigt og nemt lave et produkt i samarbejde med IP Thinkings platform, som vi selv har udviklet, hvorfor Time To Market er vores added value for vores kunder. Vores platform er produktionsklar og kan implementeres meget hurtigt., forklarer direktør og partner Henrik Warrer.

Platformen er en Blackfin DSP processor, som meget utraditionelt har påmonteret et VGA TFT display i en sandwichkonstruktion – dette gør den meget kompakt og lige til at anvende. Samtidig er softwarepakken komplet og indeholder mp3-afspiller, kalender, SIP ip-telefon, image viewer, browse filsystem og settings.

Allerede nu har specielt kunder på det britiske marked taget produktet til sig, og udover de klassiske anvendelser inden for fx telefoni og home entertainment har boardet også vist sig anvendeligt inden for en række forskellige industriprodukter. Fx har IP Thinking allerede solgt eksemplarer til en britisk underleverandør til en gaffeltruckproducent. Her er boardet tilsluttet et kamera på truckens gaffel, og dermed har føreren mulighed for at se, hvad han gør, når trucken arbejder i højeste position.

Derudover regner Henrik Warrer også med, at der er store muligheder inden for fx hotelbranchen, hvor gæsterne vil kunne få ip-telefoni og andre services, samt inden for Telcare.

Allerede næste år regner IP Thinking derfor med at nå en omsætning på et tocifret millionbeløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109