23948sdkhjf

Faren i at være overambitiøs

Klumme: Der findes virksomheder, hvor vi helst skal gå rundt og se alvorlige ud hele dagen. Oplever vi en enkelt som størstedelen af dagen er glad, i godt humør og griner, så trænger vedkommende vist til udfordringer. Kender du det?
På et tidspunkt sagde en tidligere kollega til mig, at jeg ikke skulle være så overambitiøs. ”Kan du ikke bare slappe af og tage det roligt”. Jeg kiggede på ham og fattede slet ikke, at han kunne tage det så roligt. Vi var ansat til at skabe resultater, ikke til at tage det roligt.

På det tidspunkt kom jeg udelukkende på arbejde for at skabe resultater og have det sjovt. Jeg havde også en idé om, at vi alle sammen skulle være glade, når vi mødte ind og hvis jeg mente, at nogen ikke så helt glade ud, så var kommentaren ”Lad dog være at hænge med mulen – smil dog – det hjælper.”

Når jeg kigger tilbage, er det helt åbenlyst, at jeg brilede i de jobs jeg havde, fordi jeg var den eneste, som brændte for salg, marketing og PR. Havde jeg ikke nok at lave, så fik jeg altid raget opgaver til mig, som ingen havde overvejet fandtes, ville have eller orkede at gå i gang med.

Jeg elskede at boltre mig på min banehalvdel og skabe den ene kreative løsning efter den anden med forøget omsætning, bonus og uddannelser. Når nogen spurgte mig, hvorfor er det altid dig, som kommer på uddannelse, så var svaret, fordi jeg har spurgt, du kan da også bare spørge. Det jeg ikke vidste er, at det ikke falder alle lige naturligt at spørge, kræve sin ret og tænke ” Det værste der kan ske er et nej.”

Naturligvis gav det også misundelse, for de andre kunne se, at jeg havde det sjovt og at hverdagen så legende let ud for mig. Jeg har det bedst, når jeg får lov at lege mig igennem opgaverne uden for meget struktur og regler. Det betyder også, at jeg gerne tager arbejde med hjem.

Jeg er typen, som virksomhederne efterlyser som fremtidens medarbejder, fordi jeg konstant udfordre status quo, ikke er bange for at udstille min egen dumhed med spørgsmål og er så resultatorienteret mod mine mål at jeg nysgerrigt finder helt nye veje og smuthuller.

Jeg er en fighter, som ikke giver op. Det ser ud til at en type som mig kommer legende let til det hele, hvilket ikke er helt sandt. I starten er virksomhederne glade for den type medarbejder, fordi de skaber dynamik og rokker ved det eksisterende. Alt kan ske og alt er muligt. På sigt er det en udfordring, hvis virksomheden ikke har andre, som kan matche den type.

Det skyldes, at de mange ordentlige, som følger systemerne har det svært med sådan en spradebasse, fordi typen skaber for meget støj, som hindrer dem i at udføre deres arbejde. De meget stille typer føler, at de bliver kørt over og ikke får et ben til jorden. De udfarende typer vil bruge deres tid på interne stridigheder, verbale kampe og ved at lægge taktiske strategier for at styre typen ind på plads, så de ved hvor de har vedkommende.

Der er ikke noget rigtig eller forkert for sandheden er, at det er den måde det opfattes på. Det triste med den legende typer er, at de kæmper alt for hårdt for at blive set, hørt og accepteret. De kan sygne hen og blive meget krakilske omkring alt det som de ikke synes fungerer, de bliver kværulanter, tager taletid på møder netop for at pege på alle faldgrupper, som ingen tilsyneladende har fokus på og som er ganske ubetydelige.

Det er altid et frisk pust, når de legende typer kommer ind i virksomheden og vender op og ned på det eksisterende, men over tid har virksomheden svært ved at holde kadencen ud af komfortzonen. På et eller andet tidspunkt er det nemt at ryge tilbage til det genkendelige og trygge og så er dagene talte for den legende.

Selv har de en tendens til at brænde ud eller ende med en depression og angst fordi de glemmer at spise, sove, få luft, motion fordi de er så opslugt af at skabe resultater. Det ses for forskellige typer, når præstationer bliver et mål i sig selv og når individuelle præstationer bliver målt højere end hvad fællesskabet kan udrette. Derfor er det så risikabelt at blive overambitiøs på virksomhedens vegne, når du føler, at du er den eneste, som kan eksekvere. Selvom du har det sjovt, har du følelsen af at stå alene.

Den legende type er en typisk iværksættertype og de findes ofte i iværksættermiljøet. Deres store udfordring er, at sætte farten ned så teamet føler sig inkluderet. Resultater kommer ikke kun af at fokusere på resultater. De kommer, når vi er der for hinanden, hvor folk tør at være sig selv, får lige meget taletid, har gensidig tillid til hinanden og evner at aflæse om teammedlemmerne trives eller mistrives og agerer på det.

Når vi åbner op for tillid og de gode relationer udvikler vi os til et team, som sammen skaber resultater. Når vi er mange som griner i flok, er det OK at være glad på job.

Lene Fischermann udvikler teams gennem teamcoaching, coaching, workshops og foredrag. Hun har en ledelsesmæssigbaggrund fra salg og marketing i B2B virksomheder, og er uddannet som certificeret NLP Practioner Master samt certificeret Mindjuice Master coach i teamcoaching, kraftfuld kommunikation og i Enneagrammet, uddannet konfliktcoach og mægler samt Mindfulness Practioner. tuning8people.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094