23948sdkhjf

Endnu en salgspartner til Blue Ocean Robotics

Den fynske virksomhed har indgået samarbejde med Shenzhen Lianshuo Education Investment Management Co.
Partnerskabet betyder, at Blue Ocean Robotics nu kan levere nye robotteknologier til blandt andet telepresence-markedet i Kina. Det skriver Blue Ocean Robotics i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for at have blevet til en national salgspartner for Blue Ocean Robotics i Kina. Blue Ocean Robotics skaber fremspirende løsninger, virksomheder og markeder med deres robotteknologi, siger Yang Ya, direktør af Lianshuo Education.

- Lianshuo Education vil introducere Blue Ocean Robotics’ avancerede robotløsninger ind i det kinesiske marked for at hjælpe de lokale producenter med at øge deres produktionseffektivitet. Såsom med telepresence-robotten Beam, der skaber en nem, effektiv og pålidelig måde at etablere kommunikation, fortsætter han.

- Vi er meget begejstrede for vores nye salgspartner Lianshuo Education, da det er af stor betydning for Blue Ocean Robotics at ekspandere vores salg af nye teknologier hinsides Danmarks grænser og ikke mindst i Kina. Dette er et partnerskab, der er hjulpet på vej af det nyligt offentliggjorte partnerskab med kinesiske investorer, og vi er glade for, at vi hermed kan åbne nye markeder for virksomheden. Dette inkluderer både udviklingen af nye teknologier, samt skabelsen af et nyt marked for revolutionerende robotløsninger, via den opmærksomhed som robotterne skaber hos brugerne. Vi tager imod Lianshuo Education med åbne arme, og ser frem til et udbytterigt samarbejde i de kommende år, siger Claus Risager, Rune K. Larsen & John Erland Østergaard, Co-CEO’s og Partnere i Blue Ocean Robotics.

Shenzhen Lianshuo er en kinesisk virksomhed, hvis primære branche er automation indenfor produktionssamlebånd, intelligente produktionsløsninger, uddannelsesløsninger og træning af personale i brug af erhvervsrobotter.

/he/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156