23948sdkhjf

Stor interesse for Motorola i Aalborg

Ledelsen hos Motorola i Aalborg er for øjeblikket ved at sondere markedet for interesserede købere.
De 265 medarbejdere hos Motorola i Aalborg behøver måske alligevel ikke at frygte at ende i arbejdsløshed, selv om moderselskabet har besluttet at skille sig af med den nordjyske afdeling. Ledelsen har nemlig lavet en liste over 200 potentielle købere, og indtil videre har administrerende direktør Flemming Eriksen arbejdet sig halvvejs gennem listen, og han melder om positive tilbagemeldinger. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

- Vi har selv en klar opfattelse af, at vi har interesse som samlet virksomhed. Vi har ressourcer og kompetencer, som man vil have meget svært ved at finde i en så samarbejdet udgave andre steder. Vi er sådan et plug'n'play-team, som bare skal tændes for at komme i gang igen. Fremtiden tegner langt fra så umulig, som man kunne forestille sig, og vi føler på mange måder, at vi har skæbnen i vore egne hænder, udtaler Flemming Eriksen til Nordjyske Stiftstidende.

Hos en anden lukningstruet Aalborg-virksomhed, Texas Instruments, er der intet nyt om et eventuelt salg af afdelingen. Her håber direktør Kim Breum Christensen dog også stadig på, at en interesseret køber vil dukke op.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157