23948sdkhjf

Direktør stopper i Brancheforeningen ForbrugerElektronik

BFEs branchedirektør Niels Jørgen Langkilde stopper på posten for at hellige sig et nyt medieprojekt som arbejdende bestyrelsesformand for Copenhagen Climate Network.
Derudover fortsætter han på Waterfront Communications, hvor han har været ansat sideløbende med ansættelsen i BFE.

- Det har været en utrolig spændende opgave at være branchedirektør for BFE, og i mit nye projekt kan jeg da også trække på de erfaringer, som tiden ved BFE har givet, siger Niels Jørgen Langkilde, der senere på året vil offentliggøre sit nye projekt.

Indtil der er fundet en ny branchedirektør vil Niels Jørgen Langkildes opgaver blive varetaget af direktør Allan Bugge, der indtil for halvandet år siden gennem 15 år varetog både denne og sin nuværende stilling.

- Jeg vil på BFE’s vegne takke Niels Jørgen Langkilde for den indsats, han har ydet, og ønske ham held og lykke med hans nye spændende udfordringer, siger Allan Bugge.

BFE vil med det samme gå i gang med at få stillingen genbesat.

Kilde: Brancheforeningen ForbrugerElektronik - http://www.bfe.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095