23948sdkhjf

Widex går de danske konkurrenter i bedene

I dag løfter det danske høreapparatselskab sløret for et nyt trådløst høreapparat, der kan det samme som GN og William Demants nyeste modeller - næsten
Widex præsenterer i dag onsdag et nyt trådløst høreapparat, Widex Beyond. Det skriver Ritzuz/Finans ifølge npinvestor.dk.

Widex Beyond er baseret på en traditionel lavfrekensradio og telespole. Men som noget nyt for Widex er der også indbygget en radio på højfrekvensen 2,4 GHz, så apparatet kan kommunikere med en iPhone uden mellemled.

Med iPhone-featuren går Widex konkurrenterne GN Hearing og William Demant i bedene. De to har allerede produkter, der kan tale trådløse med en iPhone.

Widex-direktør: Derfor er det særligt
Jørgen Jensen, der er administrerende direktør hos Widex, slår overfor Ritzau/Finans på tromme for, at Widex’ nyhed skiller sig ud i forhold til de danske konkurrenters produkter. Dels på grund af telespolen, dels på grund af bedre batteritid.

Investeringer er helt afgørende for at holde sig på forkant og er en tendens der vil tage til, understreger direktøren også:

- Industrien er drevet af nye produktlanceringer. Vi så det, da vi lancerede Widex Unique sidste år, og der er heller ikke nogen tvivl om, at den her lancering vil give os et løft. Men spillet stopper ikke der. Man er nødt til at blive ved med at komme med produktlanceringer, flere formfaktorer og nye forbindelsesmuligheder, siger Jørgen Jensen til Ritzuz/Finans ifølge npinvestor.dk .

Lancereingen af Widex Beyond sker ved den årlige messe hos brancheforeningen Europäische Union der Hörgeräteakustiker (EUHA) i Hannover i Tyskland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39