23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Massefyringer hos Sony

Den japanske elektronikgigant har iværksat omfattende rationaliseringer for at højne effektiviteten.

Det er især inden for elektronik-segmentet, at Sony er blevet ramt af den finansielle nedtur, og her har man allerede nu justeret produktionen og reduceret lagrene. Men nu er man klar med yderligere rationaliseringer, der i alt skal give årlige besparelser på 100 mia. yen – svarende til ca. 6,2 mia. kr. Besparelserne ventes at få fuld effekt inden andet kvartal 2010.

Dels skal besparelserne findes ved at udskyde planlagte investeringer. Her er det specielt halvleder-produktionen der rammes, idet man blandt andet vil outsource en del af produktionen af CMOS-billedsensorer til brug i mobiltelefoner.

Derudover vil Sony indstille produktionen på to fabrikker inklusive Sony Dax Technology Center i Frankrig.

Sidst men ikke mindst skal besparelserne hentes gennem deciderede fyringer af medarbejdere. Her vil i alt 8.000 af koncernens 160.000 ansatte blive ramt.

Kilde: Sony - http://www.sony.com

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095