23948sdkhjf

Fyresedlerne uddelt hos Motorola i Aalborg

De 260 medarbejdere hos Motorola i Aalborg er nu formelt blevet opsagt. Ledelsen arbejder dog stadig på at sælge afdelingen.
Mandag modtog medarbejderne på Motorola de ventede fyresedler. Dermed er alle mand i Aalborg-afdelingen opsagt med udgangen af december. I løbet af januar vil der være flere arrangementer, der skal hjælpe medarbejderne videre – blandt andet to dages jobbørs og en inspirationsdag, hvor blandt andet teleanalytiker John Strand vil give gode ideer til start af egen virksomhed. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Det hele betyder dog ikke, at jagten på mulige købere af afdelingen er sat i bero. Dette vil fortsætte helt frem til midten af januar, og her er direktør Flemming Eriksen stadig optimist.

- Vi har på globalt plan i et samarbejde med Invest in Denmark mere end 10 bud fra seriøse købere, som vi er kommet i kontakt med ud fra en liste på i alt over 250 potentielle investorer i branchen. Nogle af dem har ligefrem været på besøg her, og der ligger non-dislosure agreements - fortroligt stemplede aftaler - om fortsatte forhandlinger med en håndfuld af de mest oplagte emner, siger Flemming Eriksen til Nordjyske Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094