- Konkursen omfatter kun bygninger og maskiner i det børsnoterede holdingselskab, mens de kommercielle og operationelle aktiviteter med salg og kundekontakt stadig er aktive, og dem er Sony interesseret i at købe, siger direktør for Dicentia, Jesper Schertiger, til Computerworld.
Mere præcist er det Sony DADC, der har vist interesse for at overtage dele af Dicentia. Det skulle specielt være selskabets serviceplatform End to End Digital Service Provider, japanerne er interesserede i. Det vil i givet fald redde 100 arbejdspladser i Skandinavien.
For øjeblikket er Sony i gang med en såkaldt due diligence, hvor man gennemgår aktiviteterne i Dicentia-selskaberne med en tættekam inden en eventuel overtagelse. Jesper Schertiger forventer, at en aftale med den japanske koncern vil falde på plads i løbet af ca. seks uger.