23948sdkhjf

Lockheed Martins topchef besøger Weibel Scientific

Weibel Scientific bød torsdag Lockheed Martins bestyrelsesformand og CEO, Marillyn Hewson, velkommen. Den amerikanske forsvarsgigant arbejder tæt sammen med Weibel om at integrere Allerød-firmaets unikke radarteknologi i sine ballistiske missilforsvarssystemer, som skal bruges til at beskytte både Danmark og de allierede i NATO.

På sit besøg mødte Lockheed Martins bestyrelsesformand og CEO, Marillyn Hewson, både forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren, samt Weibels medarbejdere og ledelse. Hewson lagde vægt på Lockheed Martins dedikation til samarbejdet og muligheden for at udnytte den danske forsvarsindustris kompetencer og teknologier til at løse nogle af verdens mest komplekse forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer.

- Efter vores beslutning om F-35 som Danmarks nye kampfly er der et stort potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for virksomhederne og Danmark. Derfor var vi i september i USA, og derfor besøgte vi i går Weibel Scientific sammen med Lockheed Martin. Jeg vil gøre mit for, at et endnu tættere samarbejde mellem danske og amerikanske virksomheder også afspejler sig i danske ordrebøger, siger forsvarsminister Peter Christensen.

- Et sådant teknologisk partnerskab er aldrig set før
Lockheed Martin indgik for et år siden et strategisk partnerskab med Weibel Scientific om at integrere Weibels unikke radarteknologi med Lockheed Martins missilforsvarssystemer. Aftalen rummer potentiale til at fordoble omsætningen for den danske virksomhed på fem år, ifølge Peder R. Pedersen, administrerende direktør i Weibel.

Marillyn Hewsons besøg, hvor de to virksomheder drøftede muligheden for at udvide det i forvejen tætte samarbejde, betegens som en vigtig milepæl for Weibel.

- Det var en fantastisk dag. Vi er meget stolte af at kunne byde Marillyn Hewson velkommen her i Allerød, det er en stor ære for Weibel og for mig personligt. Marillyn Hewson repræsenterer den største forsvarsvirksomhed i verden, som har forpligtet sig til et samarbejde om at udvikle en avanceret radarløsning til missilforsvar. Et sådant teknologisk partnerskab er aldrig set før. Det er et perfekt eksempel på et industrielt samarbejde, der skaber vækst i dansk erhvervsliv og nye danske arbejdspladser, siger administrerende direktør Peder R. Pedersen, Weibel Scientific.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079