For ca. en måned siden
valgte Norge Lockheed Martins Joint Strike Fightersom fremtidens kampfly, og nu lider konkurrenten Saab endnu et nederlag. Også i Holland er valget nemlig faldet på det amerikanske fly. Det skriver DI.se.
Det hollandske forsvarsdepartement begrunder valget med, at Joint Strike Fighter præsterer bedre på mange områder, samt at både kapitalomkostninger og levetidsomkostninger ventes at blive lavere. Formelt skal den hollandske regering først godkende forsvarsdepartementets beslutning i 2010, men dette ventes blot at være en formalitet.