23948sdkhjf

Eltraco bliver Gazelle for første gang

Automationshuset Eltraco Automation belønnes af Børsen for flere år i træk med forrygende vækst

Eltraco Automation blev i denne uge kåret som gazelle-virksomhed for første gang af Børsen, oplyser den fynske virksomhed i en pressemeddelelse.

- Jeg tager det som et bevis på, at vi er dygtige til det, vi beskæftiger os med. Og Gazelle-kåringen er et rigtig fint afsæt for den rejse, vi nu skal ud på, siger ejer og administrerende direktør Mikael Thomsen, som købte sig ind i Eltraco Automation i 2004.

Nyt domicil - og nyt ben i forretningen
Kåringen til Gazelle-virksomhed kommer midt i en spændende periode for Eltraco Automation. Udgangspunktet har altid været produktionsudstyr til elektronikindustrien, men med opkøbet tidligere i år af underleverandøren Flexi Automation satser Mikael Thomsen på for alvor at gøre robotløsninger og andre automationsopgaver til Eltraco Automations andet ben.

Ved årsskiftet flytter man ind i et nyt domicil i Odense Nord, hvor Eltraco Automation blandt andet kommer til at råde over egen produktion og testcenter. De nye omgivelser bliver en afgørende komponent i forhold til at levere de fleksible, omkostningseffektive automationsløsninger, som Mikael Thomsen ser et voksende behov for - især hos de små og mellemstore virksomheder.

En del af Odenses robotmiljø
- Vi har fået en virkelig god start - endda meget bedre end jeg havde forestillet mig. Responsen fra kunderne har været rigtig god, og jeg fornemmer, at der blæser gode vinde i automationsbranchen. Det er positivt både for os og for dansk industri som helhed, siger Mikael Thomsen.

På elektronikmessen E-16 i Odense i september drejede over halvdelen af kundeforespørgslerne sig om automationsopgaver. Og den første kunde er allerede i hus.

Eltraco Automation er for nylig blevet en del af Odense Robotics, en klyngeorganisation for Odenses boomende robotmiljø. Det er blandt andet det netværk, Mikael Thomsen og Eltraco Automation vil trække på fremover.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.47