23948sdkhjf

B&Os julegave presset af søsterprodukt

Forsinkeler i produktionen rammer det, B&O ellers kalder en "uforglemmelig julegave"

Julen nærmer sig, så B&O reklamerer for årets julegave, messingudgaven af den kegleformede højttaler Beosound 2. Problemet er bare, at højttalerne ikke kommer under juletræet. Overhovedet. Messing-udgaven af Beosound 2 kan nemlig først komme i handlen til marts 2017. Det skriver Børsen.

Produktionen er ganske enkelt ikke på plads. Forsinkelsen skyldes stor efterspørgsel på sølvudgaven af Beosound 2, som også er i restordre. Derfor har selskabet valgt at holde fast her. Julegave-lanceringen undrer derfor forhandlerne.

- Men når man har et samlebånd, som står og sprøjter Beosound 2 ud, og man ikke kan følge med efterspørgslen, så er det ikke særligt effektivt at lancere en specialudgave, for der er jo grænser for, hvor hurtigt samlebåndet kan køre, siger Laust Nielsen, indehaver af Bang & Olufsen-butikken i Frederikshavn, til Børsen.

Produktionsproblemer har tidligere kostet B&O dyrt. Eksempelvis blev det anført som en årsag, da tidligere topchef Tue Mantoni fremlagde selskabets regnskab for 2. kvartal 2014/15.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128