23948sdkhjf

GN Resound vil afskedige 200

Den danske høreapparatsproducent offentliggjorde mandag en plan, der skal reducere virksomhedens omkostninger.
Administrerende direktør i GN ReSound Mike van der Wallen siger:

- I 2008 genvandt GN ReSound både forretning og markedsandele, og vi fokuserede på at stabilisere forretningen og organisationen. I 2009 skal vi fortsat styrke grundlaget for bæredygtig profitabel vækst, på trods af en forværret udsigt for den globale økonomi. Vi vil derfor øge bestræbelserne på at blive mere omkostningseffektive og forbedre vores cash flow.

I første ombæring igangsættes en reduktion af medarbejderstaben globalt på mere end 200 personer, og det påtænkes at gennemføre kollektive afskedigelser af medarbejdere i Danmark i løbet af januar. Yderligere tiltag for at reducere omkostninger og arbejdskapital vil blive igangsat i første kvartal af 2009.

- Vi beklager, at disse forandringer vil komme til at påvirke en række kompetente og engagerede medarbejdere i organisationen negativt. Vi vil på bedst mulig vis forsøge at støtte alle medarbejdere, som bliver påvirket af de givne omstændigheder. Vores mål er, at GN ReSound skal komme styrket og mere kundefokuseret ud af disse forandringer, siger Mike van der Wallen.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094