23948sdkhjf

Nye topfolk i TriVision

Leverandøren af kamerabaserede inspektionsløsninger får ny administrerende direktør og ny bestyrelsesformand

TriVision i Odense udvider ledelsen med Jesper Bilde som administrerende direktør og Anders Tvegaard som bestyrelsesformand.

- Som grundlægger og medejer er jeg utrolig glad for og stolt over at kunne tiltrække kapaciteter som Jesper Bilde og Anders Tvegaard til TriVision, og jeg ser frem til at realisere mulighederne for selskabet i et tæt samarbejde med dem begge, siger Ole Knudsen Neckelmann, kommerciel direktør.

Firmaet udvikler kamerabaserede inspektionsløsninger til fremstillingsindustrien, hvilket har skabt gode resultater. Tidligere i år fik selskabet tilført kapital og flere ejere for at understøtte vækstambitionerne.

Erfarne folk til topposterne

Senest har Jesper Bilde i perioden 2006-2016 været CEO hos Dansensor, der producerer udstyr til fødevareindustrien. Tidligere har han været administrerende direktør hos APW Power Supplies og hos Ametek Denmark, og været udviklingschef hos PBI-Development og Flex Dental.

- Jeg har fulgt TriVision tæt igennem de seneste år via mine tidligere roller. Selskabet besidder unikke kompetencer indenfor vision-baseret kvalitetskontrol, og jeg ser frem til at realisere dette potentiale i markedet i tæt samspil med vores slutbrugere og partnere, siger Jesper Bilde i forbindelse med tiltrædelsen hos TriVision.

Anders Tvegaard er direktør i Orbicon Informatik der primært leverer software-løsninger til forsyningssektoren. Han besidder en bred erfaring med udvikling af industrielt software og skalering af vækstselskaber fra en række roller i Broen, Accelerace, og SAP AG.

- TriVision opererer i et hurtigt voksende marked og er teknologisk med helt fremme. Samtidig har selskabet en ambitiøs vækstagenda, som jeg ser frem til at bidrage til via bestyrelsesarbejdet, siger den nye bestyrelsesformand, Anders Tvegaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093