23948sdkhjf

Tidligere Dong-hovedsæde bliver mekka for iværksættere

Scion DTU har netop indviet en nyrenoveret ejendom i Hørsholm, som skal blive en smeltedigel af videnvirksomheder og iværksættere

130 personer var mødt op fredag d. 9. december til indvielsen af Scion DTUs bygningskompleks Agern Allé 24 i Hørsholm. Her klippede Rudersdals borgmester den røde snor over til det mere det 24.000 kvadratmeter store kompleks, der tidligere har fungeret som Dong Energys hovedsæde.

Ejendommen har de seneste år gennemgået en større renovering, men huser i dag både store virksomheder som Chr. Hansen og mindre innovative start-ups. Målet for bygningens ejer, forskerparken Scion DTU, er at skabe en smeltedigel af forskelligartede vidensvirksomheder og iværksættere.

- Målet er at skabe et mekka for iværksættere og nystartede hardware- og vidensvirksomheder her i Hørsholm. Potentialet er stort. Vi er nabo til et af de førende tekniske universiteter i Europa, Danmarks Tekniske Universitet, ligesom vi ligger et stenkast fra vidensbaserede virksomheder som ALK-Abello og Novo Nordisk Fonden samt flere finansvirksomheder og kapitaludbydere. Alle er de faktorer, som er afgørende for at kunne bringe bedre innovation ind i markedet, siger Steen Donner, administrernede direktør hos Scion DTU.

40 virksomheder i 2017

Agern Allé 24 huser i øjeblikket 28 virksomheder, hvor godt 250 medarbejdere har deres daglige gang. Et tal, som Scion DTU forventer vil stige til 40 virksomheder og 500 medarbejdere. 

- Vores erfaringer fra forskerparken i Lyngby viser, at denne type fællesskab mellem iværksættere og højteknologiske virksomheder udvikler forretning - uanset om du er en international virksomhed eller en mindre start-up. Virksomhederne arbejder side om side og iværksætterne kan leje laboratorier, værksteder og mentorer. Et fællesskab, der skaber synergieffekter, da alle får nem adgang til potentielle medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder og frem for alt netværksmiljøer, siger Steen Donner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11