23948sdkhjf

Året der gik: Goddag og farvel på ledelsesgangene

2016 bød på udskiftninger i flere topposter hos små og store spillere med relation til elektronikindustrien

I dag sætter Electronic Supply fokus ændringerne hos den øverste ledelse rundt om i den danske elektronikbranche.

Allerede i januar annoncerede Enrico Krogh Iversen sin afgang som topchef i yderst succesfulde Universal Robots. Afskeden var dog først planlagt til d. 2, juli 2016, så der var god tid til at finde en afløser.

Det blev Jürgen von Hollen, som kom fra et job som executive president for Engineering Solutions i den internationale koncern Bilfinger SE.

CB Svendsen i Værløse afsluttede et generations- og ejerskifte, hvilket Electronic Supply skrev om d. 17. april. Martin og Jakob B. Svendsen havde i flere omgang købt aktieposter i elektronikproducenten af Carsten B. Svendsen, og havde nu overtaget det hele. Mens Jacob og Martin B. Svendsen fik poster af henholdsvis administrerende direktør og udviklingsdirektør, fortsatte Carsten B. Svendsensom bestyrelsesformand.

Efter et forår med heftig aktivitet skiftede det pressede industriklenodie Bang & Olufsen topchefen i midten af april. Ud røg Tue Mantoni, der havde bestredet CEO-posten siden marts 2011, og ind kom Henrik Clausen. Han kom fra Telenor-koncernen, hvor han bl.a. havde været CEO i den danske gren.

Målerproducenten Brunata kunne i midten af august fortælle, at CEO David Friisholm stoppede efter fem år i firmaet. Hans afløser som direktør blev en erfaren Brunata-mand, tidligere general manager Keld Forchammer.

September blev måneden, hvor Print Production i Horsens fik nye ejere og ny ledelse. De ledende medarbejdere Maria Andersen, Søren Tranekær Christensen og Jørn Jespersen overtog firmaet fra Bjarne K. Jensen, der havde stået i spidsen for den østjyske printproducent siden 2001.

Direktørposten blev besat af Jørn Jespersen. Søren Tranekær Christensen fik titel af teknisk chef, mens Maria Andersen blev salgschef.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062