23948sdkhjf

Tidligere ejer overtager resterne af konkursramt fusion

Lyngsaa A/S viderefører aktiviteterne efter det konkursramte belysningsfirma ELS Group

Da belysningsselskabet ELS Group gik konkurs i oktober i år, betød det ikke farvel til udvikling og produktion i Frederikshavn.

Selskabets aktiviteter er nemlig blevet overtaget og videreført i det nye selskab Lyngsaa A/S, som har base helt samme sted i Frederikshavn. Det fortæller den ene af de to mænd bag det nye firma, Torben Laustsen.

- TL Lyngsaa (Torben Laustsens selskab, red.) gav bud og jeg vandt så, siger Torben Laustsen til Electronic Supply og tilføjer, at alle aktiviteter som lager, inventar, projekter m.m. fuægte med i handlen.

Faktisk er der tale om et tilbagekøb. Torben Laustsen stod nemlig bag det tidligere lysfirma kaldet Lyngsaa, der var med i fusionen, som skabte det nu konkursramte ELS Group tilbage i september 2015.

Masser af arbejde ligger og venter

Pt er der syv medarbejdere i Lyngsaa A/S, som arbejder med belysning til bl.a.  bygninger som det nye teater i Hjørring samt til skibe og offshore.

 - Vi har planer. Der er store tunnelprojekter i Norge med robe light og styresystemer til alarmern. Vi har ordrer til de næste fem år, forklarer Torben Laustsen og tilføjer, at han har arbejdet på de norske projekter i mange år, og at de allerede var i hus, da ELS Group blev etableret.

Firmaet har også - og har haft - mange opgaver med at opgradere eksisterende belysning til mere energibesparende LED. Fx godsbanegården i Aalborg samt bibliotekerne i Frederikshavn og Hjørring. På hospitalet i Herning har firmaet også sikret en årlige besparelse på en halv million ved at udskifte PLS-rør med LED.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078