23948sdkhjf

Forsvarsleverandører skal skabe sød musik sammen

Ny organisering i Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark skal flytte medlemsvirksomhederne fra rollen som komponent- til systemleverandører

Brancheorganisationen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, har netop oprettet en permanent gruppe for firmaer i den danske aerospace industri kaldet FAD Air. Gruppen dækker alt relateret til flyindustrien, dvs. civile og militære fly, droner, teknologi i lufthavne o.l.

Bag etableringen af FAD Air ligger en beslutning om en grundlæggende reorganisering i FAD, oplyser Frank Bill, direktør FAD, til Electronic Supply:

- Gennem tiderne har vi oprettet grupper, når forsvaret har været ude med større udbud, og vist interesse i at samarbejde med dem, som vinder de enkelte ting. Det har været meget ad hoc-præget.

FAD har i stedet valgt at etablere mere permanente grupper, der følger forsvarets tre værn. FAD Land og nu FAD Air er oprettet, og snart løger FAD Sea. Samtidig er etableret FAD Cyber og FAD Space.

Leverandører af systemer frem for af komponenter
Idéen med at organisere samarbejdet i FAD teamatisk hænger også sammen med, at mange af medlemsvirksomhederne supplerer hinanden mere end de er direkte konkurrenter.

- Vi kan håbe, der opstår sød musik og samarbejdsmuligheder, man kan tilbyde de store udenlandske levenrandører, siger Frank Bill.

Forventningen er med andre ord, at de danske virksomheder i større grad bliver systemleverandører frem for leverandører af komponenter.

Mindst lige så mange penge i service og drift 
FAD Air vil ligesom FADs andre nye grupper i højere grad fokuser på at tilbyde drift og vedligehold.

- Volumen på drift og vedligehold er mindst lige så stor som anskaffelsessummen. Derfor er der mange interesant muligheder for danske virksomheder, siger Frank Bill.

Han uddyber, at kravene til de tekniske og faglige kompetencer ved service ikke så anderledes end ved produktionsordrer. Derimod kræver det noget helt andet organisatorisk at være med på serviceopgaver, der løber i måske 30 år. Fx skal leverandøren kunne rykke hurtigt ud ved nedbrud.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.556