23948sdkhjf

Cobham godt tilpas i Pandrup

Aalborg blev droppet, og nu har antenneproducenten over 200 medarbejdere på fabrik i Vendsyssel

Da Cobham Satcom i 2014 flyttede produktion, administration og udviklingsafdeling fra fire separate adresser i Aalborg til Flextronics’ gamle bygning i Pandrup, løftedes flere øjenbryn. Nogle ingeniører valgte også turen til Pandrup fra.

Beslutningen om at flytte nordenfjords har dog været rigtig god, lyder det nu fra firmaet, som arbejder med satellit- og radiokommunikation.

- Vi har dels været så heldige at tiltrække nogle unge, nyuddannede ingeniører fra universitetet, og desuden har vi ansat folk, som er vant til at køre fra Nordjylland til vindmøllefirmaerne i Midtjylland. De syntes jo, at det er en smal sag at køre til Pandrup i stedet, siger udviklingsdirektør Henrik Kalstrup til Nordjyske Stiftstidende.

Koncentrerer sig om antenner
Antallet af medarbejdere svinger med 10-20 stykker, men i dag er der 208 medarbejder i de 17.000 m2 fabriksareal. Heraf er 139 i produktionen, 29 i udviklingsafdelingen, 14 i salg og service, 13 i bogholderiet og 13 til forskelige andre opgaver.

Comham Satcom producerer kun enkelte dele og altså ikke længere alle elementer. Elektronisk montage og fremstilling af dele er også fortid. Test og samling sker dog stadig på fabrikken, som koncentrerer sig om antenneproduktion.

Kunderne er udelukkende civile. Flest har firmaet i den maritime branche, men også mobil- og landbaseret satellitkommunikation samt kommunikationsudstyr til brug på fly giver arbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093