23948sdkhjf

RTX øger top- og bundlinje

Tocifret fremgang for RTX i 1. kvartal 2016/17. Det viser den nordjyske teknologikoncerns delårsrapport, som bestyrelsen netop har godkendt.

RTX realiserede i 1. kvartal en omsætning på 111,3 mio. kr., svarende til en omsætningsfremgang på 21,2 procent i forhold til året før. Væksten i kvartalet er positivt påvirket af kursudviklingen i USD og negativt påvirket af den manglende eksterne huslejeindtægt efter salget af domicilejendommen i Nørresundby i januar 2016. Korrigeret for disse forhold var omsætningsvæksten på 21,6 procent.

Fordelt på forretningsenheder øgede Business Communications omsætningen med 16,3 mio. kr. svarende til en fremgang på 26,9 procent, og Design Services øgede omsætningen med 4,1 mio. kr. svarende til en fremgang på 13,4 procent. 

RTX investerer i udviklingen af en ny produktserie, der vil komplementere de eksisterende kommunikationsløsninger. Investerignerne har medført, at koncernen har aktiveret 1,7 mio. kr. i 1. kvartal 2016/17.

Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 15,1 mio. sammenlignet med DKK 12,1 mio. året før, svarende til en vækst på 24,8%.

Resultat efter skat udgjorde DKK 11,8 mio. sammenlignet med DKK 9,8 mio. året før, svarende til en vækst på 20,4 procent.

Udviklingen i 1. kvartal er på linje med forventningerne udmeldt i 2015/16-årsrapporten. Der var RTX-forventning en omsætning i intervallet 420-435 mio. kr. og EBIT i intervallet 68-75 mio. kr. samt et EBITDA i mellem 73 og 80 mio.  kr.

RTX A/S
mio. kr. 1. kvt. 2016/17 1. kvt. 2015/16
Nettoomsætning 111,3 91,8 
Resultat af primær drift  15,1 12,1 
Resultat før skat  15,3 12,6 
Periodens resultat 11,8 9,8 
Aktiver i alt 345,0 346,5 
Egenkapital  286,0 273,7 
Gns. antal fuldtidsansatte 225 172 
1. kvartal 2016/17 dækker perioden 01.10.2016 - 31.12.2016
Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078