23948sdkhjf

Underleverandører skal netværke

Hvis elektronikindustriens underleverandører bliver bedre til at arbejde i netværk, vil det kunne styrke virksomhederne på langt sigt.
Det mener i hvert fald direktør Knud Hareskov fra Center For Underleverandører. Her har man med succes implementeret netværkstankegangen inden for metalindustrien, og denne succes vil man nu overføre til elektronikbranchen. Helt konkret startede man den 15. januar et nyt netværk bestående af fem virksomheder fra elektronik- og metalbranchen. Ifølge Knud Hareskov er der nemlig masser af fordele for virksomhederne i den type netværk. Det skriver Ingeniøren.

- Hvis man får etableret samarbejde mellem tre-fem underleverandørvirksomheder med komplementerende kompetencer, så kan man markedsføre sig sammen og på den måde styrke markedsføringen og blive mere interessante ved at kunne tilbyde et sammenhængende produkt, siger Knud Hareskov, partner i Center for Underleverandører.

I elektronikindustrien efterspørger kunderne nemlig i stigende grad leverandører, der kan levere et færdigt produkt, og her kan netværket vise sig at være en fordel. Derudover er kunderne også interesserede i at spare tid ved at benytte forholdsvis få leverandører. Ifølge Knud Hareskov kræver et succesfuldt netværk dog også et grundigt forarbejde, og det kræver først og fremmest, at de involverede virksomheder har fuld tillid til hinanden.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078