Coromatic først med ny teknologi i finsk datacenter
Coromatic har leveret en prisvindende Hitec Power Pro 2700 DRUPS til Tieto koncernens datacenter i Espoo i Finland.
Løsningen er ifølge leverandøren den første af sin art, som er installeret i Europa. DRUPS (Diesel Rotary Uninterruptible Power Supply) teknologien kombinerer funktionerne i en UPS (Uninterruptible Power Supply) og en dieselgenerator. DRUPS’en vejer 26 ton og er 8 meter lang.
- Efterspørgslen efter DRUPS vokser stærkt. For eksempel sundhedsplejen og hospitalerne i Finland er interesserede i DRUPS, siger Managing Director Coromatic Finland, Marianne Hynninen.
I en traditionel nødstrømsløsning udgør UPS’en og nødstrømsenheden separate enheder. I tilfælde af strømsvigt ville der være 10-15 sekunders strømudfald, hvis UPS’en ikke kunne sikre strømforsyningen mens nødstrømssystemet starter op. Strømudfaldet kunne forårsage stor skade på driften af et datacenter eller enhver produktion. Dieselgeneratoren i DRUPS enheden starter op på to sekunder.
Adskillige enheder kan installeres i en modulær opbygning. Med den nye teknologi er der angiveligt mindre risiko for fejl. Driften af enheden er miljømæssigt gennemtænkt og den fungerer uden batterier, så der ikke produceres belastende affaldsmaterialer.