23948sdkhjf

Wirtek tilpasser sig

For omkring 2-3 år siden beskæftigede den nordjyske virksomhed 45 ansatte. Inden sommeren er omme er gennemgribende tilpasninger implementeret, og virksomheden vil herefter beskæftige fire ansatte.
Ifølge Nordjyske skal årsagen til den omfattende tilpasning findes i den globale økonomiske nedtur som virksomheden har oplevet i løbet af de sidste seks måneder.

Udviklingsaktiviteterne skæres helt bort fra den danske organisation, der fremover udelukkende vil beskæftige sig med salg samt konsulentbistand i et begrænset omfang.

- Vi må indrømme, at tingene har udviklet sig noget anderledes, end vi havde forventet. Men i en tid, da nogle af de største selskaber inden for it og telekommunikation har fået gevaldige øretæver, havde det vel nærmest været mærkeligt, hvis vi var kommet uberørt gennem en global krise af den karakter, siger virksomhedens grundlægger og administrerende direktør Michael Aaen til Nordjyske.

Når der ses på udsigterne for 2009 forudser direktøren en kraftig nedgang i omsætningen.

Det ventes ikke, at Wirteks rumænske datterselskab, der beskæftiger 50 medarbejdere, berøres af omstruktureringen. Det forventes derimod, at datterselskabet vil opleve vækst på medarbejdersiden i de kommende år.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078