23948sdkhjf

Greenpeace dumper pc-producenter

Onsdag offentliggjorde Greenpeace dette kvartals ”Guide to Greener Electronics”, der denne gang giver strafpoint til Dell, Lenovo og HP.
Det skyldes ifølge Greenpeace, at det endnu ikke er lykkedes Dell, HP og Lenovo at udfase brugen af PVC og bromerede flammehæmmere i virksomhedernes produkter, som de tre elektronik-giganter ellers har lovet vil ske i løbet af 2009. Nu lyder meldingen fra Dell, HP og Lenovo imidlertid, at de ikke kan holde deres løfte. Lenovo har således udskudt udfasningen et år til ultimo 2010, og HP og Dell har endnu ikke sagt noget om, hvad deres kunder nu skal regne med. Det beslutning møder kritik hos Greenpeace.

- Det er en absurd situation. Apple er stort set i mål vedrørende udfasning af PVC-plastik og bromerede flammehæmmere, selvom virksomheden først begyndte udfasningsplanerne sent. Samtidig fortæller nogle af verdens største producenter nu, at de ikke kan følge med denne udvikling, siger kemi-medarbejder hos Greenpeace, Erik Albertsen.

”Guide to Greener Electronics” byder dog også på ros til flere producenter. Philips har fx flyttet sig fra en beskeden 15. plads til at ligge helt fremme i feltet som nummer 4. Greenpeace har i flere år presset den europæiske gigant til at tage ansvar for egne udtjente produkter - også i verdens fattige lande. Og Philips melder nu, at virksomheden vil påbegynde opbygningen af retur-systemer af gammelt elektronik i samtlige af de lande, hvor Philips markedsfører sig.

Kvartalets absolutte vindere er Nokia og Samsung. Nokia er kommet imponerende langt i udfasningen af giftige kemikalier og har desuden en progressiv indstilling til energiforbrug - både telefonernes forbrug og forbruget under produktionen.

Som forbruger kan man desuden glæde sig over, at alle Samsungs fladskærme er PVC-frie, og at firmaet støtter ambitiøse, politiske krav til reduktion af CO2-udledninger.

Kilde: Greenpeace - http://www.greenpeace.org

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11