23948sdkhjf

DONG Energy søger nye veje for at styrke fibernet

DONG Energy har startet en proces, der skal give endnu flere lejlighed til at udnytte fibernettets store potentiale.
Dette skal ske via en dialog med udvalgte danske og udenlandske virksomheder, der tilbyder ydelser inden for telekommunikation, mobil- og internet. Resultatet kan blive, at DONG Energy indgår partnerskab eller finder en køber til fiberaktiviteterne.

- Fibernettet er fremtidens kommunikationsteknologi, og vi ønsker, at mange flere kan komme med på fremtidens lynhurtige internet og få digitalt tv og telefoni i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, siger René Vedø, Senior Vice President og ansvarlig for DONG Energy's fibernet.

DONG Energy har gennem tre år etableret en kommunikationsplatform, der sikrer, at mange husstande og virksomheder på Sjælland hurtigt og billigt kan få adgang til fibernettets mange fordele, sammenlignet med traditionelle bredbåndsløsninger.

- Vi følger vores planer, hvad angår etablering af infrastrukturen, men det tager længere tid end forventet at modne markedet og få kunderne med. Vores mål er, at mange flere kunder hurtigere bliver interesseret i fibernet, og derfor er vi åbne for at involvere os i et partnerskab eller helt give stafetten videre, siger René Vedø.

Kilde: DONG Energy - http://www.dongenergy.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093