Budskabet kom efter, at ST Microelectronics for nylig fremlagde regnskab for første kvartal. Her havde man en omsætning på 1,66 mia. dollars, hvilket svarede til en kraftig tilbagegang i forhold til første kvartal 2008, hvor omsætningen lød på 2,5 mia. dollars.
Til gengæld øjner man fremgang i de kommende kvartaler, og allerede i andet kvartal ventes salget at stige til 1,73-1,93 mia. dollars.
- Det står klart, at det globale økonomiske klima blev forværret yderligere i første kvartal af 2009. Vi er for nylig begyndt at se nogle indikatorer på forbedringer i bestillinger og synlighed, men vi tror stadig, at det er for tidligt at afgøre, hvor holdbare disse tegn er for alle produkter og geografier, siger ST’s topchef Carlo Bozotti.