23948sdkhjf

Zepto indgår strategisk samarbejde med Rosenmeier Electronics

Zepto indgår strategisk samarbejde med Rosenmeier Electronics om produktion og distribution.
Zepto indgår nu et strategisk samarbejde med Rosenmeier Eletronics, der betyder, at Rosenmeier fremover bliver distributør af Zeptos bærbare computere, samt at dele af Zeptos produktion flyttes til Rosenmeier.

Samarbejdet startes op i august, og Zepto får ved samarbejdet adgang til Rosenmeiers knap 4.000 forhandlere samt Rosenmeiers produktionskapacitet. Samtidig får Zepto muligheden for fremover at kunne tilbyde sine kunder nye produkter som home servere, desktops samt gaming desktops under navnet Zepto.

- Det vil betyde, at Zepto klart står stærkt i forhold til B2B markedet, da vi i kraft af samarbejdet med Rosenmeier får en betydelig større kapacitet samt adgang til et fuldt produktsortiment i forhold til tidligere. Ydermere bliver vores salg også styrket med Rosenmeier som landsdækkende distributør af Zeptos produkter, siger Lasse Frost, CEO i Zepto A/S.

Hos Rosenmeier er direktør Jørn Rosenmeier glad for det nye samarbejde.

- Zepto er en professionel og visionær udvikler af computer- og it-systemer, og vi ser rigtig mange fordele i samarbejdet. Rosenmeiers store kapacitet betyder, at vi vil være i stand til at være mere fleksible, end Zepto alene har været - og sammen vil vi kunne få endnu bedre priser på komponenterne, hvilket i sidste ende også vil komme kunderne til gode, siger Jørn Rosenmeier.

Aftalen betyder, at produktionen af Zepto-produkter fremover sker både i Aalborg hos Rosenmeier samt i Hedehusene hos Zepto således, at al Zepto-produktion forbliver i Danmark.

Kilde: First North

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113