23948sdkhjf

Snoren klippet til HI

Skatteminister Kristian Jensen åbnede i dag officielt Danmarks største industrimesse. I de næste fire dage vil 636 udstillere vise deres kundskaber overfor branchen.
Tilhørerne blev ikke helt forskånet for krisesnak, da HI 2009 i dag officielt blev skudt i gang. Både administrerende direktør for MCH Messecenter Herning, Georg Sørensen, formand for messekomiteen ,Steen Bergstrøm, og skatteminister Kristian Jensen erkendte, at krisen lige nu præger dansk industri, men samtidig lagde de alle vægt på de muligheder, der opstår sidenhen.

- Vi hverken kan eller skal løbe fra, at meget tager sig dystert ud i denne tid. Men der er altid lys i mørket. Et af disse lys er netop HI 09, konstaterede Steen Bergstrøm.

Han pointerede netop, at nøglen for de danske industrivirksomheder ligger i at se muligheder og tænke på tiden efter krisen.

- Vi ved jo alle, at på et tidspunkt vender tingene igen. Så bliver lavkonjunktur afløst af højkonjunktur. Tidspunktet for dette skifte kender vi ikke – men det sker forhåbentligt snart. Og når det sker, skal vi være klar til at gribe de muligheder, som så byder sig. Dette forudsætter en teknologisk oprustning, hvor vi blandt andet bygger stadig større videnindhold ind i produkter og løsninger, pointerede Steen Bergstrøm.

Både han og Kristian Jensen udtrykte derfor også stor glæde over, at HI netop i år slår alle tidligere rekorder, når det gælder antallet af produktnyheder og ikke mindst antallet af deltagere i messens opfinderkonkurrence.

Kristian Jensen pointerede, at virksomhederne på HI altid har haft modet til at gøre noget nyt og gå foran, og det er vigtigt, når man skal forberede sig til tiden efter krisen.

- Selv om der er tale om en krise af hidtil usete dimensioner, så skal vi holde fast i fremtiden og komme styrket ud på den anden side. I Danmark er vi på mange måder sluppet billigere end i andre lande, men helt undgå krisen kan vi ikke. Vi har jo mange eksportvirksomheder, og de er påvirket af udviklingen i landene omkring os, sagde Kristian Jensen.
Samtidig afslørede han, at regeringen vil nedsætte en vækstkomite, der skal styrke udviklingen i de danske industrivirksomheder, og han pegede i den forbindelse på, at også virksomhederne har et ansvar for at vise regeringen, hvor der skal sættes ind.

Klokken ni blev snoren klippet til HI 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141