23948sdkhjf

Behov for 1,4 mio. digitale enheder

Ny analyse viser, at 1,4 mio. danskerer ikke er klar til det nye digitale tv. Derfor venter branchen et stigende salg af fladskærme, modtagerbokse og optagere i de kommende måneder.
Om to måneder slukkes det analoge tv signal til antenner. Omkring en tredjedel af de husstande, der modtager tv via antenne, har endnu ikke anskaffet udstyr til digital modtagelse. Dette svarer fuldstændig til erfaringerne fra Sverige, som i 2007 slukkede de analoge antenne signaler. I Sverige anskaffede 33 pct. af husstandene det digitale modtageudstyr i måneden før det analoge sluk, og af disse valgte tæt ved halvdelen først at smutte forbi tv forretningen i ugen før det analoge sluk. Hele 10 pct. af de svenske husstande anskaffede først udstyr efter det analoge signal var slukket.

Ifølge en analyse som TNS Gallup har lavet for Branchen ForbrugerElektronik er der omkring 1,6 mio. tv apparater ved udgangen af 2008, der forsynes med tv via antenne. Hvis de danske forbrugeres adfærd svarer til svenskernes, skal der således i de kommende måneder sælges 500.000 fladskærme med digitale modtagere eller digitale modtagerbokse, hvis danskernes tv forbrug skal være det samme efter det analoge sluk.

Endvidere skal omkring 400.000 optagere, som jævnligt benyttes til tv optagelse tv, udskiftes med en digital harddiskoptager eller forsynes med en digital modtagerboks, hvis danske tv seere skal kunne optage tv i samme omfang som hidtil.

Nyt signal pr. 1. november
Den 1. november går tre nye kanaler fra DR i luften, børnekanalen Ramasjang, Kulturkanalen og DR HD. Disse kanaler udsendes til antenne i en standard, der kaldes MPEG4. For at kunne modtage disse kanaler, skal forbrugeren have modtagerboks eller fladskærm med MPEG4 modtager.

Størstedelen af det digitale tv grej, der er blevet solgt indtil fjerde kvartal 2008, er udstyret med modtagere til MPEG2 standarden. Det fungerer godt nok til antenne modtagelse af DR1, DR2 og TV 2s hovedkanal indtil 2012, hvor disse kanaler omlægges til MPEG4. Men kan ikke benyttes til de nye kanaler.

Branchen vurderer, at der i danske husstande findes omkring 700.000 fladskærme med MPEG2 modtagere og omkring 500.000 modtagerbokse til MPEG2 standarden.

Forbrugere, der har anskaffet dette udstyr, er typisk forbrugere, der er fremme i skoene og gerne vil udnytte tilbuddet om nye kanaler. Det forventes derfor, at mange af disse forbrugere – som allerede er registreret som husstande, der har skiftet til digital modtagelse af antenne tv - også vil stille sig i kø til anskaffelse af modtageudstyr i de kommende måneder – ikke mindst vil mange husstande efterspørge udstyr, der kan modtage DRs nye HDTV kanal.

Så hvis både tv forbrug og tv vaner skal være de samme, og de nye tilbud skal udnyttes af de danske tv seere, skal der efter branchens skøn langes op imod 1,4 millioner digitale tv enheder over disken i de kommende måneder, lyder konklusionen i den nye markedsanalyse, som digitaliseringen.dk, der udgives af Brancheforum Digitale Medier, har udarbejdet..

Kilde: Brancheforum Digitale Medier

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079