23948sdkhjf

Terma skal levere radarer til Portugal

Terma Radar Systems skal levere et komplet radarsystem til opgradering af det portugisiske kystovervågningssystem.
Kontrakten for de nye radarsystemer er kommet i stand gennem den spanske sikkerheds- og it-virksomhed INDRA med Portugals statsministerium og den interne administration som kunde.

Der bliver tale om en markant sikkerhedsforbedring, når Portugal modtager Termas Scanter 2001-radarsystem, der også inkluderer Radar Target Tracking. Systemet vil komme til at fungere som et sømløst netværk, der registrerer flytning af skibe mv. I det barske kystmiljø med dårligt vejr og ringe sigtbarhed vil radarens egenskaber blive udnyttet fuldt ud med Target Tracking-modulet. Og med en kystlinje på over 560 miles er en effektiv overvågning nødvendig.

- Radar Target Tracking-udstyret vil sikre en pålidelig sporing af alle mål og forbedre indsatsen fra Coast Guard om sikring af kystlinje og grænser. Den nye kystovervågningssystem vil også forbedre reaktionsevnen, når det er nødvendigt, og vil dermed bakke op om redningsaktioner, skriver Terma i den udsendte pressemeddelelse.

Terma Radar Systems vil påbegynde leveringen af Scanter-radarsystemerne i begyndelsen af 2010, og installation og implementering af hele systemet vil blive afsluttet ved udgangen af 2011.

Kilde: Terma - http://www.terma.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14