23948sdkhjf

Interflux Danmark overtager I&J Fisnar

I forbindelse med generationsskifte hos I&J Fisnar Scandinavia ApS, som Kjeld Olesen startede i 2003, bliver alle aktiviteter overtaget af Interflux Danmark ApS med virkning fra 1. september.
Som en del af overtagelsen har Kjeld Olesen valgt at stå til rådighed for de nye ejere frem til udgangen af 2010 og således supplere den viden, som Interflux Danmark i forvejen besidder indenfor dispensering og selektiv lakering gennem virksomhedens mangeårige samarbejde med PVA.

I&J Fisnar Scandinavia ApS har siden starten markedsført I&J Fisnars store program af udstyr til dispensering af alle former for flydende materialer i hele Skandinavien – med hovedvægt lagt på Danmark.

Interflux Danmark ApS vil fremover være hoveddistributør af I&J Fisnars program i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Holland og Belgien, og virksomheden vil fremover selv koncentrere sig om det danske marked, mens de øvrige skandinaviske lande og Baltikum vil blive betjent af kollegaer i Sverige, Norge og Estland.

Interflux Danmark køber Hilmar Bjarnhoff ApS
Pr. 1. september har Interflux ligeledes købt firmaet Hilmar Bjarnhoff ApS, som samtidig skifter navn til Interflux Bjarnhoff ApS.

Tidligere ejer af Hilmar Bjarnhoff, Finn Baastrand, tiltræder samtidig som salgskonsulent i Interflux Danmark med specielt fokus på sit tidligere program og naturligvis det øvrige Interflux-program.

Dette tiltag skal ses som en forlængelse af Interflux’ køb af I&J Fisnar Scandinavia. Med overtagelsen af Hilmar Bjarnhoff ApS bliver Interflux leverandør af de anerkendte produkter fra Lackwerke Peters GmbH, der blandt andet leverer et bredt program af polyurethan- og acryllakker til lakering af print, silikonelakker til lakering af print, støbemasser til alle tænkelige opgaver samt en række andre specialprodukter

Interflux kan således fremover tilbyde en komplet løsning af udstyr og materiale indenfor dispensering, lakering, støbning, hotmelt, limning osv.

Kilde: Inteflux Danmark - http://www.interflux.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08