23948sdkhjf

Unormale udsving skærer i eltavleproducents overskud

Omsætningen er vokset med 4,4 procent til 347,2 mio. kr. hos den nordjyske eltavleproducent Cubic Modulsystem. Det viser det Brønderslev-baserede selskabs 2015/16-regnskab.

Til gengæld var koncernens overskud før skat faldet til 21,4 mio. kr., hvilket var 11 mio. mindre end i 2014/15. Årsagen er ifølge selskabet en kombination af blandt andet stigende stålpriser og produktmix.

- Det er klart, at hvis der bliver solgt meget til et enkelt segment, hvor der er lidt lavere priser, samtidig med at der bliver solgt færre varer til gode priser, så har det en indflydelse på vores indtjening. Den slags kan svinge fra år til år, og det er så svinget unormalt meget i det seneste regnskabsår, siger Torben Fristrup, direktør og medejer i Cubic Modulsystem, til Nordjyske Stiftstidende.

Geografisk har Cubic Modulsystemer salgsfilialer i Belgien og Irland samt datterselskaber over hele verden. På omsætning er Danmark stadig største, mens hovedparten af indtægterne kommer fra det udenlandske salg.

CUBIC Modulsystem
mio. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 347,1  332,6 
Resultat af primær drift 25,8  34,8 
Resultat før skat 21,4  32,2 
Årets resultat 15,5  24,2 
Balancesum 362,3  344,7 
Egenkapital 175,5  172,9 
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016.    
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093