Anton Villadsen fra klyngevirksomheden CenSec har holdt møde med Lockheed Martin, og han fortæller, at formålet med konferencen netop er at skabe samarbejdsmuligheder inden for en lang række områder.
- Vi inviterer alle vores medlemmer til at deltage i konferencen, fortæller Anton Villadsen. CenSec selv opererer primært inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, og det er et af de områder, konferencen også henvender sig til.
Lockheed Martin har flere forskellige selskaber, som arbejder inden for en række forskellige områder, og de vil bruge konferencen til at præsentere sine selskaber, produkterne og teknologierne.
- Det er en enestående mulighed for de danske virksomheder. Det gælder om at melde sig på banen og finde nye globale samarbejdsmuligheder – ikke bare inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, men også inden for energi, space og satellit, simulation og training - eller supply chain management og supply chain improvement, siger Anton Villadsen..
Lockheed Martin sætter konferenceprogrammet sammen, så der også bliver mulighed for individuelle møder med virksomhederne i løbet af dagen.
Yderligere oplysninger om konferencen fås hos CenSecs direktør Anton Villadsen på 52 13 15 40.