23948sdkhjf

Estron halverer overskud

Omsætningen er faldet og resultatet er næsten halveret i forhold til året før for Estron A/S, der er markedsledende inden for trådløsninger til høreapparater.
Virksomhedens samlede omsætning dalede i 2008/2009 til 7,3 mio. kr. fra 10,8 mio. kr. året før. Årets resultat før skat endte på 3,6 mio. kr. mod 6,8 mio. kr. i 2007/2008.

- Det er effekten af den globale økonomiske krise, kommenterer Estron i sin ledelsesberetning.

Derfor er flere aktiviteter foreløbig sat på standby. Tilbygning eller fraflytning af virksomheden er udskudt, ligesom aktiviteterne i Estron-Kina er droslet ned.

I det nye regnskabsår har man en forventning til, at igangsatte projekter vil begynde at bidrage til indtjeningen, og der vil blive sat yderligere fokus på udvikling af nye produkter. Ligeledes håber man på at kunne øge kapaciteten på den kinesiske fabrik.

Estron har specialiseret sig i forbindelsestråde (Lead Wires) af meget høj kvalitet og har på ganske kort tid indtaget rollen som markedsførende inden for trådløsninger til høreapparater.

Kilde: Estron årsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078