23948sdkhjf

Markant udvidelse hos DTUs tech-iværksættere

Med en donation på 80 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond udvider DTU sit studenterinnovationshus med faciliteter til at understøtte bl.a. projektmodning og udnyttelse af vækstdrivende teknologier. Det nuværende hus på 1.550 kvm bliver således udvidet til et nyt samlet DTU Skylab, der er mere end tre gange så stort som det eksisterende. Det skriver DTU.dk.

I det nye DTU Skylab vil man finde et ’business lab’, hvor virksomheder kan komme på forkant med at håndtere markante forandringer i teknologi og marked. Desuden vil man i et nyt stort ’tech lab’ kunne bygge prototyper i stor skala og udvikle projekter til konkrete løsninger og startups. 

Visionen er at engagere studerende, forskere, iværksættere og erhvervsliv i et åbent tværfagligt økosystem for teknologi og forretning.

- DTU dyrker innovation og iværksætteri stadig mere, og DTU Skylab er en meget vigtig brik i denne strategi. Det er faktisk så stor en succes, at vi næsten ikke kan vente med at få det udvidet. Så det er fantastisk, at vi har fået så stor støtte til en hurtig udvidelse til gavn for både studerende og dansk erhvervsliv, siger DTU’s rektor Anders Overgaard Bjarklev, ifølge DTU.dk.

Bygget over 300 prototyper 
Siden åbningen af DTU Skylab i 2013 er miljøet og aktiviteterne - såsom startup coaching, pitch-events og hackathons - vokset markant. I dag er interessen så stor, at DTU Skylab ikke har kapacitet til at imødekomme efterspørgslen.

Alene sidste år gik over 75.000 besøgende gennem døren til innovationshuset. Der blev bygget over 300 prototyper i DTU Skylabs værksteder, og over 130 studenter-startups og pre-startups fik sparring og hjælp. Udover de studerende har virksomheder og forskere med innovation på agendaen vist en stadig stigende interesse for at være en del af økosystemet omkring DTU Skylab. 

- DTU er i dag med i front inden for samarbejde mellem universitet og industri. DTU yder også et vigtigt bidrag til dansk erhvervsliv ved at understøtte etableringen af skalérbare, højteknologiske startup-virksomheder, der kan udvikle forretningsmuligheder baseret på forskningsviden i international topklasse, siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab.

Kilde: DTU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11