23948sdkhjf

Global chip-efterspørgsel i stærk fremgang

For anden gang på tre måneder har analysehuset Gartner opjusteret sine forventninger til det globale salg af chips.
Det ser knap så sort ud for verdens chip-producenter som tidligere antaget. I hvert fald opjusterer Gartner endnu en gang sin prognose for chip-markedet. I 2009 ventes den globale chipindustri at omsætte for 1.125 mia. kr. mod den tidligere forventning på 1.056 mia. kr. Det skriver Computerworld.

Også i 2010 ser det ifølge Gartner bedre ud end tidligere ventet. Nu forventes en global omsætning på 1.270 mia. kr. mod tidligere forventet 1.160 mia. kr. Dermed forventes chip-markedet atter at være oppe på samme rekordhøjde som før krisen.

Det er først og fremmest efterspørgslen efter computere, der forventes at drive chip-markedet fremad, men også efterspørgslen efter mobiltelefoner og de mange økonomiske stimulipakker, der er lavet verden over, ventes at betyde øget efterspørgsel.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11