23948sdkhjf

Nyt samarbejde om trådløse sensorer til flymotorer

ÅAC Microtec, Volvo Aero og Uppsala Universitet har startet et fælles projekt, hvis mål er at udvikle et trådløst sensorsystem for gasturbiner. Projektet er finansieret af det svenske statslige organ VINNOVA.
Der er et almindeligt anerkendt behov for bedre overvågning af parametre såsom temperatur, vibrationer og tryk i flymotorer, og derfor tager det nye samarbejde udgangspunkt i at udvikle et trådløst sensorsystem, der kan anvendes til overvågning og test af sådanne gasturbiner.

Det nye system vil blive baseret på den patenterede teknologi, som er udviklet af ÅAC Microtec AB samt den eksisterende forskning i sensorprincipper og trådløse netværk ved gruppen Signaler og Systemer under Uppsala Universitet.

Volvo Aero får adgang til ny teknologi
Projektet vil give Volvo Aero adgang til ny teknologi, der kan få stor indvirkning på selskabets videre udvikling af motorer til fly og rumfartøjer. En indlysende fordel er omkostningsreduktion og det nye system vil også give nye muligheder for at overvåge motorer i brug, hvilket resulterer i optimeret vedligeholdelse og forbedret sikkerhed.

- Projektet giver os mulighed for at teste den nye teknologi, udviklet af ÅAC Microtec og Uppsala Universitet i et eksisterende motormiljø. I fremtiden håber vi, at små trådløse sensorer vil spare tid og omkostninger i vores produktudvikling og at overvågning af vores motorkomponenter vil reducere omkostningerne til vedligeholdelse og samtidig forbedre flyvesikkerheden, siger Patrik Johansson, direktør for Business Development & Sales hos Volvo Aero.

- Dette projekt er et vigtigt skridt for at realisere ÅAC Microtec's ambitioner om at udnytte vores teknologi i industrielle applikationer, samtidig med at vi arbejder videre med at højne vores position på rumfarts-området. Det er også vores første større bidrag til grøn teknologi, da det vil gøre det muligt for Volvo Aero til at udvikle mere effektive og miljøvenlige flymotorer, lyder det fra Fredrik Bruhn, Vice President og medstifter af ÅAC Microtec.

Kilde: ÅAC Microtec

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079