23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

B&O klar med nyt lydsystem til Audi

B&O præsenterer den nye generation af B&O Advanced Sound System, som blev lanceret første gang i Audis A8 i 2005.

Ifølge B&O overgår det nye system tidligere præstationer med uovertruffen lydkvalitet, højere udgangseffekt og et nyt designudtryk.





Med fem ekstra højttalere, 19 i alt, med hver sin diskrete forstærkerkanal og digitale signalbehandler, bygger det nye B&O Advanced Sound System videre på første generations egenskaber. Takket være brugen af B&O’s ICEpower-teknologi, producerer systemet en total udgangseffekt på 1.348 watt.





I den nye generation har man arbejdet med forbedret lyd for passagerer på både for- og bagsæde. For passagerer på forsædet er lydscenen og lydbilledet forbedret ved hjælp af mellemtonehøjttalere i fordørene, en tovejs centerhøjttaler og de forbedrede akustiske linser. Lydoplevelsen på bagsædet er mærkbart forbedret med indførelsen af et trevejs højttalersystem i begge bagdøre og et tovejssystem i hattehylden.





Lanceringen af anden generation af B&O Advanced Sound System påvirker ikke Struer-koncernens forventninger til indeværende regnskabsår.

Kilde: Københavns Fondsbørs

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126