23948sdkhjf

Finanskrisen giver øget aktivitet hos Asian Production & Components

Specielt inden for produktudvikling i Kina mærker administrerende direktør Jørgen Sylvest Jensen en stigende interesse blandt danske virksomheder.
I mere end 10 år har Jørgen Sylvest Jensen nu beskæftiget sig med outsourcing af dansk produktion til Kina. Og ifølge APC-direktøren har finanskrisen ikke gjort interessen for outsourcing mindre.

Senest er fokus blevet forøget væsentligt inden for produktudvikling, som mange danske virksomheder ellers har været forbeholdne med at outsource til kinesiske underleverandører.

Nyt samarbejde med kinesisk produktudvikler
- Kina tilbyder udviklingspriser på 200 kr. i timen, hvilket blot er en brøkdel af de danske priser. Og dette arbejde udføres af universitetsuddannede ingeniører med referencer fra Siemens og Motorola. Derudover er opstartsomkostningerne meget lavere end i Danmark, fordi værktøjspriserne typisk er en fjerdedel af de danske priser, siger Jørgen Sylvest Jensen.

Netop for at imødekomme den øgede interesse for produktudvikling har APC Asian Production & Components for nylig indgået et samarbejde med den kinesiske virksomhed Anlysun i Hong Kong & Fuzhou.

Derudover har man aftaler med Global EMS i Hong Kong og Shenzhen, der efter produktudvikling foretager produktionsmodning og produktion.

Kilde: APC Asian Production & Components - http://www.apc.as

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078