23948sdkhjf

Øget salg af forbrugerelektronik trods krise

Danskerne købte elektronik for 11 mia. kr. i 2009, og de gode tider ventes at fortsætte i 2010.
Finanskrisen har ikke dæmpet danskernes interesse for at skifte det gamle fjernsyn eller stereoanlæg ud. I hvert fald viser en opgørelse, at der sidste år blev solgt forbrugerelektronik for hele 11 mia. kr. Det skriver Berlingske Business.

Dermed var der tale om en fremgang på 3-4 % i forhold til 2008, men på grund af faldende priser var fremgangen i styktallet på hele 15 %.

Mere vækst i vente
- Modsat andre brancher har salget af forbrugerelektronik ikke mærket finanskrisen, og salget af fladskærme sætter rekord, siger direktør for Branchen Forbrugerelektronik, Kurt Frausing, til Berlingske Business.

Udover fladskærme har der især været gang i salget af digitale modtagerbokse, MP3-afspillere, Blu-ray-afspillere, GPS’er samt digitalkameraer.

Og Kurt Frausing ser ingen tegn på, at salget vil falde i 2010. Her forventer han også, at fladskærme vil blive det store hit, idet der i Danmark stadig findes 3 mio. gamle billedrørsfjernsyn, som med tiden skal udskiftes. Derudover tror Kurt Fausing, at danskerne vil efterspørge hjemmebiografudstyr, løse lyspaneler og MP3-afspillere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063