23948sdkhjf

Data Respons tror på bedring i 2010

2009 blev et hårdt år med markant nedgang i omsætningen for Data Respons. Ordreindgangen er dog steget kraftigt i seneste kvartal.
- 2009 har været et udfordrende år, men mod slutningen af året har vi set tegn på bedring. Dette bekræftes af øget ordreindgang i alle lande, siger koncernchef Kenneth Ragnvaldsen, CEO hos Data Respons.

- I løbet af året har vi desuden gennemført en række tiltag og fremstår nu som et mere effektiv og fokuseret selskab, noget som giver grund til optimisme i tiden fremover, tilføjer han.

Markant omsætningsfald
Koncernens driftsindtægter i fjerde kvartal endte på 170,8 mio. norske kr.(154,1 mio. kr.), hvilket svarer til en tilbagegang på 31 % sammenlignet med fjerde kvartal 2008. Driftsresultatet blev 4,1 mio. norske kr. (3,7 mio. kr.) og EBIT 2,1 mio. norske kr. (1,9 mio. kr.).

For hele 2009 hentede Data Respons en omsætning på 726,1 mio. norske kr. (561,2 mio. kr.) svarende til en tilbagegang på 11 % i forhold til 2008. Driftsresultatet endte på 14,4 mio. norske kr. (13,0 mio. kr.) justeret for engangsomkostninger på 35,0 mio. norske kr. (31,6 mio. kr.).

Ordrereserven var ved udgangen af 2009 på 425 mio. norske kr. (383 mio. kr.), men specielt i fjerde kvartal er der atter kommet gang i ordreindgangen.

Flere ordrer
- Fra tredje til fjerde kvartal er ordreindgangen steget med 58 % til 182 mio. norske kr. (164 mio. kr.), og det skyldes, at samtlige lande afslutter året med positiv udvikling. Ved indgangen til 2010 ser vi også, at projektlisten for større og langsigtede løsningskontrakter er stigende, siger Kenneth Ragnvaldsen.

Det, sammen med en række rationaliseringer, gør, at han ser positivt på 2010.

- Gennem 2009 har vi gennemført en række tiltag, som gør os mere effektive og fokuserede, og som dermed har styrket vores konkurrenceevne. Selskabet er nu trimmet, vores medarbejdere er klar, og vi er igen parate til store, nye muligheder. Vi forventer lønsom vækst i 2010, slutter Kenneth Ragnvaldsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079