Specielt fjerde kvartal påvirkede regnskabet negativt. Her endte omsætningen på 123,5 mio. svenske kr. (90 mio. kr.) mod 159,9 mio. kr. (117 mio. kr.) i fjerde kvartal 2008. Resultatet efter skat endte med et underskud på 14,5 mio. svenske kr. (10,7 mio. kr.) mod et overskud på 10,8 mio. svenske kr. (7,9 mio. kr.) året før.
- En fortsat usikkerhed blandt vores industrielle kunder har haft en negativ effekt på især konsulentvirksomheden. I efteråret gennemførtes et antal skridt for at få en bedre balance i virksomheden, hvilket har påvirket driftsresultatet negativt i andet halvår 2009, siger CEO Mats Lundberg.
- Markedet er stabiliseret, men vi fastholder en relativt forsigtig gradvis forbedring i 2010, tilføjer han.