23948sdkhjf

Tocifret vækst hos Siemens Danmark trods finanskrise

De danske datterselskaber i Siemens-koncernen vokser videre. Specielt vindmølle-divisionen har klaret sig godt i 2008/2009.
Siemens gruppen opnåede i regnskabsåret 2008/2009 en samlet omsætningsfremgang på 13 % til 20,040 mia. kr.

Det samlede resultat efter skat blev på 905 mio. kr., hvilket er 86 mio. kr. mindre end året før. Siemens gruppen i Danmark har haft 5.752 ansatte i gennemsnit, hvilket er 810 flere end året før.

Stor fremgang i vindkraft
Fremgangen i Siemens gruppen kan især tilskrives Siemens Wind Power A/S, der i regnskabsåret 2008/2009 havde en omsætning på 15,624 mia. kr. Dette er en stigning på 14 % i forhold til foregående år.

Resultatet efter skat for Siemens Wind Power A/S blev et overskud på 854 mio. kr., hvilket er på niveau med året før. Tallene for vindmølle-divisionen dækker kun aktiviteten i det danske selskab.

Også i datterselskabet Siemens A/S, med datterselskaberne, Siemens Høreapparater A/S og Pulz 8 Communications Aps, havde man dog et godt år. Nettoomsætningen endte på 3,279 mia. kr., hvilket er 4 % bedre end året før. Resultatet efter skat blev på 143 mio. kr., hvilket er en forbedring på 35 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094