Det var konkurser hos to store kunder og en række mindre, der var med til at knække det nordsjællandske installatør-firma.
I alt havde El-basserne A/S 3,5 mio. kr. til gode hos større og mindre kunder, og det betød, at administrerende direktør Søren Gert Larsen var nødt til at indgive konkursbegæring.
- Vi valgte at stoppe på et tidspunkt, hvor vi stadig kunne betale medarbejdernes løn og banken. Det er bedre selv at sige stop, end at andre skal gøre det, udtaler Søren Gert Larsen til Sjællandske Medier.
I alt 40 medarbejdere mister deres arbejde i forbindelse med konkursen.