23948sdkhjf

Millioner af kroner skal sætte turbo på softwareudvikling

Med 20,6 mio. kroner i støtte fra EU skal Ingeniørhøjskolen i Århus og en række europæiske universiteter forbedre udviklingen af software til biler, fly og vindmøller.
Med den største bevilling nogensinde til et enkeltstående udviklingsprojekt skal undervisere og studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus i de kommende år udvikle værktøjer, der kan effektivisere udviklingen af software til biler, fly og vindmøller.

Projektet bærer navnet DESTECS og har netop fået 20,6 mio. kroner i støtte fra EU’s 7. rammeprogram, der støtter forskning og udvikling af ny højteknologi.

Projektet gennemføres i samarbejde med en række europæiske universiteter og virksomheder og varer frem til 2013.

Forsinkelser og ”mandagsbiler” kan undgås
Projektet har fokus på de indlejrede softwaresystemer, der er indbygget i eksempelvis biler, fly, vindmøller og mobiltelefoner.

Målet er at forbedre udviklingen af softwaren ved at lave nogle værktøjer og modeller, der kan lette samarbejdet mellem softwareudviklerne og de personer, der udvikler elektronikken og de mekaniske dele.

I eksempelvis en bil er de indlejrede softwaresystemer således udviklet af softwareingeniører, mens den tilhørende elektronik og mekaniske dele udvikles af henholdsvis elektro- og maskiningeniører.

- Denne faglige kløft giver tit anledning til uhensigtsmæssige forhold i udviklingsprocessen, som i sidste ende skaber grobund for forsinkelser eller ”mandagsbiler”. I det nye projekt vil vi skabe en fælles modellerings- og simulationsplatform for udviklingen af kritiske kontrolsystemer, siger Peter Gorm Larsen.

Sideløbende udvikling af software og hardware
En af udfordringerne ved udvikling af indlejrede softwaresystemer, at softwaren ofte først udvikles efter, at elektronikken og de mekaniske dele er udviklet. Dette gør nemlig udviklingsprocessen unødigt lang, ligesom det øger risikoen for fejl i produktet.

- Ved at få en fælles platform med fælles værktøjer og modeller kan vil virksomhederne kunne udvikle softwaren og hardwaren sideløbende og i langt tættere samspil, end det sker i dag. Dette vil i sidste ende skabe mere stabile, driftsikre produkter og færre overskredne deadlines, siger Peter Gorm Larsen.

En fælles kickoff-workshop for de deltagende parter afholdes i slutningen af januar. Udover Ingeniørhøjskolen i Århus deltager Newcastle University og det hollandske University of Twente i projektet sammen med fire virksomheder, der beskæftiger sig med området.

DESTECS står for Design Support and Tooling for Embedded Control Software.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078