23948sdkhjf

Siemens optimerer tjekkisk sundhedssektor

Siemens IT Solutions and Services har konsolideret it-systemerne på fem hospitaler i den tjekkiske sundhedssektor til én samlet løsning. Resultatet er mere tid til patienterne og reducerede driftsomkostninger.
Sundhedsvæsenet i den tjekkiske region Usti (ca. 820.000 indbyggere) har besluttet at ensrette økonomi-, logistik- og indkøbssystemerne på fem hospitaler for at konsolidere det hele i én samlet ERP-kerne baseret på SAP med Siemens IT Solutions and Services som leverandør.

Det primære formål har været at benytte samme it-system på tværs af regionen til at styre og overvåge udgifter til personaleomkostninger og indkøb af medicin – en administrationsopgave, som traditionelt kræver mange ressourcer i sundhedssektoren.

Centraliseret indkøbsproces
Dernæst har man ønsket at effektivisere driften ved at centralisere indkøbsprocessen, så man kan erstatte forskellige indkøbssystemer, der refererede til forskellige fysiske lagre, med ét fælles system, der kan forbinde indkøb og logistik.

Projektet, som ydermere er klargjort til fremtidige behov, betragtes som ét af de største og vigtigste af sin art i den tjekkiske sundhedssektor.

- For det første viser projektet fra Tjekkiet, hvor stort et potentiale, der ligger i at frigøre ressourcer til behandling frem for administration inden for sundhedssektoren. I den henseende spejler vores erfaringer fra Usti-regionen sig meget i den udfordring, som de danske regioner står over for i disse år, hvor forskellige it-systemer ifølge en national handlingsplan for dansk sundheds-it skal bindes tættere sammen, siger Birgit Grøsfjeld, der er Sales Director i Siemens IT Solutions and Services.

Gennemtestet standardløsning
- For det andet bygger hele det tjekkiske projekt på en gennemtestet standardløsning, der i sammenligning med egenudviklede systemer er langt mere økonomisk attraktiv.

- Og for det tredje giver investeringen i en SAP-baseret platform mulighed for i fremtiden at integrere de administrative data med de kliniske data, hvilket yderligere er med til at optimere driften og forbedre behandlingskvaliteten til glæde og gavn for både patienter og sundhedspersonale, uddyber Birgit Grøsfjeld.

Den samlede hospitalsorganisation i Usti-regionen har en årlig omsætning på mere end 1,2 mia. kr. med en kapacitet på 3.350 senge og 6.000 ansatte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094